Sn.dk:
Gunner og Hovsa-missilet

‘Gunner og Hovsa-missilet’ er en historie om spin, fortielser, penge, magt og ære, hvor den lille mand bliver smidt under bussen. Ja, nogle ville måske endda kalde det et cover up. Hør journalist Gunner Nielsen fortælle om hans jagt på sandheden om det fejlaffyrede missil – der indbragte ham journaliststandens fornemste pris. Jeg har stået for idé, koncept, research, optagelse, redigering og mix.

Sn.dk:
Lægedrabet

I 2019 blev den 58-årige læge Charlotte Asperud midt om natten overfaldet i sit hjem i Tisvildeleje. Hun døde kort efter på hospitalet. En 56-årig mand stod tiltalt for drabet, og i podcasten “Lægedrabet” rapporterede jeg løbende fra retssagen. Jeg har stået for idé, koncept, research, optagelse, redigering og mix.

Sn.dk:
Liget under terrassen

I 2018 fandt politiet efter utallige ransagninger et lig gravet ned under en terrasse lidt uden for Helsinge. Liget var svøbt ind i en bassindug og overhældt med beton. På landejendommen boede Henrik Verdun Hansen, der i byretten blev dømt for drabet. Han ankede til landsretten, og i podcasten “Liget under terrassen” rapporterede jeg løbende fra retssagen. Jeg har stået for idé, koncept, research, optagelse, redigering og mix.

Fyens Stiftstidende:
Stop stenkasteren

En ung, tysk kvinde mistede livet, da en stor sten blev kastet ned fra en bro på den fynske motorvej. Stenkasteren er stadig på fri fod, og han er ikke stoppet med at kaste sten.

Sammen med to af mine kollegaer satte jeg mig derfor for at finde nye spor i sagen i denne true crime-podcastserie, hvor vi bad fynboerne om hjælp. Jeg har været involveret i konceptudvikling, research, optagelse, redigering og mix.

Fyens Stiftstidende:
Historier vi aldrig glemmer
Sæson 1 + 2

Jeg står bag avisens første podcast-satsning, hvor avisens journalister i hvert afsnit fortæller en historie, de har dækket, som har gjort stort indtryk på dem, vakt følelser eller frustrationer. Fx historien om “Bøssegangsterne” fortalt af journalist Bent Warncke. Jeg har stået for idé, koncept, research, interview, optagelse, redigering og mix.

VINKkbh:

2200 Fortællinger
– Nørrebro lydvandring

Denne lydvandring går om bag Nørrebros facader og fortæller historierne om de forretningsdrivende og andre Nørrebro-eksistenser, som ikke er så forfærdeligt kendte i forvejen, fx frisørsalonen Ventesalen. Jeg har stået for koncept, research, interview, optagelse, redigering og mix.